Få svar på spørgsmål om projektet
Vi vil gerne give borgere, brugere og andre interesserede mulighed for at få mere viden om, hvor langt vi er med vores projekt i Sdr. Omme Idrætscenter. Derfor kan du her på siden stille os et spørgsmål om alt mellem himmel og jord, der relaterer til vores projekt. Spørgsmålet vil efterfølgende blive besvaret af bestyrelsen. Du er selvfølgelig også velkommen til at læse de spørgsmål og svar, der allerede er kørt igennem.
Du stiller et nyt spørgsmål ved at trykke i boksen øverst til højre på denne side…
09. apr 2012
Hvornår sker der noget?
Nu har der været et kæmpe skilt i enormt lang tid, hvor der står "NU rykker vi".
Er det ikke snart eller hvad?
Da vi satte banneret op på hallens gavl, var det for at vise, at nu gik vi for alvor igang. Det var lige efter, at vi kunne se, Sdr Ommes halprojekt var på Billund kommunes budgetseminar, og vi turde derfor tro på, at det ville lykkes.
Det var ikke et udtryk for, at de nye mure ville skyde op umiddelbart efter. Vi har arbejdet med en masse ting, som ikke umiddelbart er synligt. Såsom: Søge fonde, være i dialog med kommunen (om mulighed for flere penge), forberede licitation - hele to gange, søge om lån hos kreditforeninger, søge momsfritagelse osv osv. En masse administration som også medfører perioder med ventetid på svar fra forskellige instanser.
Af konkrete og meget synlige tiltag, har vi nedbrudt det gamle svømmebad, men ellers har du ret i, at meget indtil nu, har været usynligt, med mindre man har fulgt med her på siden.
Helt konkret er meget af ovenstående med positivt resultat, og vi er ved at have pengene i hus til et projekt på 18 mio, som vi hele tiden har stilet efter. Og vi er på trapperne med licitation nr 2, som vi afholder i løbet af få uger. Målet er stadig, at første spadestik tages inden sommerferien.
MVH Bestyrelsen SOIC
16. feb 2012
Repræsentantskabsmøde
Hvornår er der repræsentantskabsmøde i centret?
Se venligst Nyheder andet sted på siden
08. feb 2012
Licitation
Hej SOIC!
Hvornår forventer I, at projektet igen bliver sendt i licitation?
Hej
Vi forventer at projektet bliver sendt i licitation i løbet af marts måned, når de sidste streger er sat på de nye tegninger
Mvh SOIC

