Tusseyngel der batter
Den 27 januar hyggede godt 300 af byens mænd i alle aldre sig i hallen. Der blev raflet, spillet kort, slået søm i, kastet med pile og ikke mindst spist god gammeldags mandemad. Knap et kilo stegt flæsk fra Norlyk per mand. En god håndboldkamp på storskærm var med til at sætte den gode stemning og den holdt til langt ud på natten.
De mange mænd blev vartet op af en flok kvinder i baren og i køkkenet, og hen på aftenen var der endda noget, der kunne minde om topløs servering.
Alt dette kunne ske på baggrund af en opfordring til tusseyngel til fordel for hallens om og tilbygning. En opfordring som Lars LMC tog op med stor engagement og helt sikkert en del hårdt arbejde. Tussen ynglede nemlig så meget, at Lars kunne overrække SOIC bestyrelsen en check på godt 108.000,-
Fantastisk godt gået og stor tak for hjælpen fra bestyrelsen.
Hvis andre har lyst til at lave tusseyngel til fordel for hallen, så er vi åbne for alle ideer. Kontakt bestyrelsen - se numre og adresser her på siden

