Opbakning og interesse under Jydefesten

Under Jydefesten var bestyrelse for idrætscenteret og andre frivillige aktive for dels at samle penge til projektet, dels at skabe opmærksom om det. Der blev solgt brikker til et "puslespil", og der var præmier til de tre brikker, der passede. Selve puslespillet var sponsoreret at OMME lift og Grafisk design.


1. præmien, som var et års kontingent i en selvvalgt forening under SOIF, blev vundet af Jimmy Refshøj. 2. præmien - Et gavekort til en middag på Sdr Omme Kro på 500,- blev vundet af Kai Thomsen og 3. præmien gik til Cecilie Andersen. Et gavekort til Vikingeis.


Alle præmierne var sponsorerede.


Udover puslespillet solgte vi søm til sømblok ved Jydekroen og på markedet. Alt i alt samlede vi 7250 kr ind til det nye idrætscenter, og vi fik fortalt om projektet til mange af byens borgere.


Tak til alle sponsorer og til byens borgere for interesse og støtte


236 visninger